Forside | Bestil | Salgs- og leveringsbetingselser | Søgning | Vis kurv
INFOKORT FOR :  Planters Pyrat Rum X.O., 40%

Tæt, sødlig duft med aroma fra marcipan, vanille og orange. Smagen har meget orange, ret frugtagtig stor smag, der næsten er likøragtig. En god dessertrom med lang, lang eftersmag. Håndlavet i Anguilla, Bristisk Vestindien. Hver flaske er nummereret.

Pyrat rom laves på den lille ø Anguilla i Britisk Vestindien. Romproduktion har altid spillet en væsentlig rolle i øens historie.

Sidst i 1800-tallet afmønstrede en ung engelsk sømand, C.J. Planter, på en af de caribiske øer. Han forelskede sig snart i en smuk ung pige, der efter sigende var uægte barn af en sukkerplantageejer. Rygterne vil vide, at hun blev undfanget en nat under fuldmånen efter en vild karnevalsfest, der omfattede indtagelse af en del af den lokale rom. Plantageejeren blev så glad for C.J. Planter, at han behandlede ham som sin søn. Den gamle plantageejer omkom senere under mystiske omstændigheder i en brand i sit hjem. Plantageejeren efterlod sig ingen familie, så C.J. Planter arvede hans ejendom sammen med sin indfødte søn.

Planters svigermor, der var kendt for at mestre visse heksekunster, foreslog sin datter, at øen skulle have en særlig rom. Planter byggede derfor øens første romfakrib. Rommen blev hurtigt kendt for sin gode smag og både rommen og rygterne spredtes med pirater og handelsfolk til det meste af verden. Mange mente, at rommen havde mystiske kræfter.

Som sømand havde Planter rejst over hele kloden. Han besluttede, at hans rom skulle have en maskot. Planter valgte HOTI, der var en berømt Zen-leder fra østen og samtidig beskytter af småbørn, historiefortællere og bartendere. Egentlig var det en smule ironisk, at de største kunder til rommen var pirater.

Gennem tiderne er Planters Gold Pyrat XO Reserve rum blevet fabrikkens bedste og fornemmeste mærke. Den er blandet af meget gamle partier af rom, der er lagret på små egetræsfade og tappes på buttede håndlavede glasflasker, der er udformet som romflasker fra 1800-tallet. Ikke to flasker er ens, da hele fremstillingen foregår 'i hånden'.

Smagen er helt utrolig blød og rund med en fin aroma.


Varenavn: Planters Pyrat Rum X.O., 40%
Varenummer 3283

Vægt 1,25 Kg.
Lev. varenummer
Pris ved 1Stk 395,00 DKK (inkl. moms)

Antal
   Køb
  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Lorange Vinhandel A/S - Kirkestræde 4 - 4700 Næstved - www.lorange.dk - tlf. 55 72 22 00